Keld og hans hustru Lara er flyttet til Santa Barbara.
Det kræver, der kommer penge på bordet.
Velkommen til tredje afsnit om den danske betjent Keld Hove, kendt fra Politijagt.
Annonce
Hammer - og klar
Keld køber en hammer og er klar til at være tømrer.
På trods af manglende uddannelse - og kritiske blik fra kolleger, der har både værktøjskasser og -bælter, lykkes det at få jobs nok til at hive en indtægt hjem til familien.
Pludselig kradser krisen, og gode råd var dyre - men også et problem, der skulle overkommes.
Keld åbner et snedkerværksted og laver køkkener og møbler til de pengestærke i Santa Barbaras rige bydel, Monteceto.
MONTECETO
Santa Barbaras rige bydel
Her bor blandt andet:
Oprah Winfrey
Prins Harry og hertuginde Meghan
Ariana Grande
Adam Levine
Rob Lowe
Ellen DeGeneres
- Oprah Winfrey gav 50 millioner dollar for sit hus. (Cirka 350 millioner kroner. red.). Hun vil købe alle grundene omkring sit hus, når de sættes til salg. Hun har sit eget politi og brandvæsen - masser af sikkerhed. Men vi kan stadig godt se hende gå rundt nede i byen, siger Keld Hove
null
Firmaet vokser, der bliver hyret folk ind - og samtidig får parret sin første søn, Kai.
- Jeg arbejder 50-60 timer om ugen som selvstændig, siger Keld, der på trods af succesen ikke føler sig tilpas som arbejdsgiver og det ansvar, der følger med.
- Så måske skal jeg bare ikke være tømrer længere, tænkte Keld.
Ny karriere
Laras halvbror er betjent. Hun opfordrer sin mand til at overveje det som en ny levevej.
- Det var mærkeligt. Hun var sådan en hippie, hvor betjentene stod for alt det dårlige. Og tanken havde aldrig strejfet mig, siger Keld.
BETJENT I SANTA BARBARA
Grunduddannelsen tager et halvt år - efterfulgt af 3x6 uger.
En periode herefter kører de nyuddannede med en erfaren betjent.
- Og pludselig er du helt alene i bilen, siger Keld Hove.
I løbet af dagtimerne er der 250.000 personer i byen, der er delt op i skes distrikter. Der er 6-8 betjente på vagt ad gangen.
Betjentene er aflønnet efter bopæl. Keld, der bor i selve Santa Barbara, tjener lige på den anden side af 100.000 om året (Cirka 700.000 kroner). Baggrunden for den relativt høje løn er byens huslejepriser.
- Der er betjente, der bor i 'billigere' byer, der tjener 40.000 dollar (cirka 280.000 kroner) om året, fortæller Keld Hove.
Kelds vagter er 12,5 timer lange. Han har vagter tre dage i træk - og fire dage fri.
Som ny betjent har man to ugers ferie om året. Efter 10 år stiger det til fire uger.
Pensionen afregnes efter anciennitet, hvor der optjenes 3 procent per år.
Det betyder, at har en betjent været ansat i 30 år, når han/hun vælger at gå på pension, så opretholder han/hun 90 procent af sin løn.
Kilde: Keld Hove
KELD HOVE
Født i Danmark i 1964
Emigrerede til USA i 1983
Har arbejdet som betjent i Santa Barbara, Californien, siden 1988
Gift med Lara. Sammen har de to sønner: Kai på 26 og Cade, 21, der begge bor hjemme
Bor i selvbygget hus i Santa Barbara
Er i Danmark cirka en gang om året
Har en mor, far, lillebror og lillesøster i Danmark
Kilde: Keld Hove
Han fik to ture med en patruljevogn - og så var han solgt.
- Det var helt anderledes, end det, jeg havde forventet. Noget helt andet end Hollywood, siger Keld med et retrospektivt blik i øjnene.
Socialt arbejde
70 procent af jobbet som betjent i Santa Barbara består af socialt arbejde.
Betjentene kører ganske simpelt rundt for at se, hvor de kan hjælpe.
Blandt andet derfor kører de alene i patruljevognene.
- Der er ingen grund til at være to, hvis det er en person, der har tabt sine nøgler. Er det mere alvorligt, så kommer vi flere, fortæller Keld.