Keld og Hilda for sidste gang
Dansktopduoen er igang med en afsluttende turné
Keld og Hilda Heick er på deres sidste turné, og danskerne strømmer til for at sige farvel til dansktoppens par nummer 1.
Rørende farvel
Showet er i gang, og det har fået titlen 'Keld og Hilda – hånd i hånd… på turné for sidste gang', og det bliver et musikalsk og rørende farvel til en af dansk musiks mest ikoniske duoer.
![Hilda Heick](https://image.kendte.dk/2080908.webp?imageId=2080908&x=0.00&y=0.43&cropw=100.00&croph=85.50&width=960&height=548&format=jpg)
Følger trop
- Jeg synger ikke, når jeg bliver 80 – det er derfor, at jeg stopper. Og så har Keld sagt, at han følger trop, fortalte Hilda til Kendte.dk ved premieren på 'The Sound of Music' i Det Ny Teater forleden.
![Keld Heick](https://image.kendte.dk/2080907.webp?imageId=2080907&x=0.00&y=1.07&cropw=100.00&croph=85.50&width=960&height=548&format=jpg)
Uforglemmelig afslutning
Til februar runder Keld 80 år, og i maj 2026 følger Hilda trop, hvilket gør årets turné til en uforglemmelig afslutning på deres karriere.
Musikalsk rejse
Turnéen byder på mere end musik – det bliver et musikalsk talkshow, hvor Keld og Hilda deler sjove, kærlige og ærlige historier fra deres liv.
Mødtes i folkeskolen
Publikum kan glæde sig til røverhistorier om deres første møde i folkeskolen, Kelds succes som tekstforfatter til dansk Melodi Grand Prix, livet sammen på landevejen og hjemme i privaten.
Største hits
Naturligvis får publikum også mulighed for at synge med på de største hits som 'Disco Tango', 'Krøller eller ej', og 'Vi skal gå hånd i hånd'.
Med talkshowværten Lukas Birch som guide bliver det en aften fyldt med smil, tårer og uforglemmelige minder.
![Alderen trykker hos Keld og Hilda.](https://image.kendte.dk/1869400.webp?imageId=1869400&x=0.00&y=1.76&cropw=100.00&croph=85.51&width=960&height=548&format=jpg)