Kendall Jenner slettede sin Instagram-profil: Læs her hvorfor

Selvom Kendall havde 68 milioner følgere, slettede hun sin profil

Offentliggjort Sidst opdateret

Hendes fans var i chok da hun tidligere på måneden slettede sin Instagram-profil.

Ingen havde set det komme at dronningen af Instagram, Kendall Jenner, skulle slette sin Instagram-profil.

Derfor slettede Kendall Jenner profilen

Da hun i onsdags besøgte det amerikanske talkshow “The Ellen show”, fortalte hun værten Ellen, hvorfor hun slettede den.

– Jeg havde brug for en detox. Jeg ville bare have en lille pause, fortalte Kendall.

Kendall Jenner havde 68 millioner følgere på sin profil. Alligevel valgte hun at slette profilen. Kendall synes at det tog alt for meget af hendes tid.

– Jeg vågnede om morgenen, og tjekkede det som det første. Jeg ville gå i seng, og det var det sidste, jeg ville kigge på. Jeg følte mig en lille smule afhængig af det. Så jeg ville lige tage et minut. Det er en detox. Jeg kommer tilbage, fortalte Kendall også i showet.

Overrasket over opmærksomheden

Kendall havde slet ikke forventet at det ville blive sådan en stor nyhed. Hun troede ikke profilen betød så meget for følgerne.

– Det er så vanvittigt for mig, at det overhovedet er blevet så stor en nyhed. Jeg har ingen ide om, hvordan det gik til. Jeg havde nok ikke forventet det, fortalte Kendall til Ellen.

Selvom hun synes det har været svært at slippe Instagram til at starte med, så vil hun klart anbefale det til andre.

– Det er virkelig rart. Jeg er væk fra min telefon og meget mere. Du begynder at engagere dig i det rigtige liv, og du skal være sammen med rigtige mennesker lige foran dig. Så det er rart at være væk fra det, selvom det kun er Instagram.

Powered by Labrador CMS