Kendis går bankerot

- Det har fra start været en underskudsvirksomhed, erkender han

Offentliggjort Sidst opdateret

Han har været med i både 'Gift ved første blik' og 'Ex on the Beach'. 

Og så ejer Michael Sommer tre virksomheder - 'Vikar Group', 'Elektro Center' og 'RS Car Group'. Men sidstnævnte har han valgt at begære konkurs.

Det oplyser han til Her & Nu.

Er ked af det 

- Det har helt fra start været en underskudsvirksomhed. Vi har lagt rigtig meget kapital i det for at køre det op. 

- Det sidste halve år har der nogle måneder været plus, og andre måneder har der været minus, fortæller Michael, der er glad for beslutningen, men han er ked af, at det går ud over hans medarbejdere, som han ikke kan betale løn til.

Ifølge sn.dk åbnede han sammen med makkeren Ronnie Rosenkvist RS Car Group i det tidligere Svend Aage Lassen-bilhus på Sleipnersvej i Ringsted. Det skete i sommeren 2021.

Michael Sommer sammen med makkeren Ronnie Rosenkvist. RS Car Group blev en del af kæden Car People.
Michael Sommer sammen med makkeren Ronnie Rosenkvist. RS Car Group blev en del af kæden Car People.
Powered by Labrador CMS