Kendis-tvillinger fylder 100

Rane

Rane Willerslev skulle nytænke Nationalmuseet i en svær tid med besparelser. Det har givet kritik fra egne rækker. Lørdag 5. juni fylder han 50 år.

Da Rane Willerslev for fire år siden tiltrådte som museumsdirektør på Nationalmuseet, kom han ind ad døren med en mission og en legelyst til at skabe forandring på museet.

Underholdning og læring skulle gå hånd i hånd. Og danskerne skulle have lyst til at besøge museet. Gerne i hobetal.

Forandringen skabte han blandt andet med en kedsomhedsknap, der skulle sparke liv i udstillingerne, og ved at lade designeren Jim Lyngvild lægge makeup på vikingerne.

Ligesom Rane Willerslev brugte sig selv som omdrejningspunkt i udsendelsen “Ranes Museum”.

Der er stort set ingen grænser for, hvordan Willerslev eksperimenterer med formidlingen af forskning og det klassiske museumsbesøg.

Lørdag 5. juni fylder han 50 år.

Museumsdirektør i 2017

Rane Willerslev blev udnævnt til museumsdirektør på Nationalmuseet i 2017.

Det var i en tid, hvor besparelser ramte museet, og det tvang den nyudnævnte museumsdirektør til at tænke nyt inden for de økonomiske rammer.

I 2018 fulgte derfor en historisk stor fyringsrunde på museet, hvor 34 ansatte blev afskediget.

Der er “sket utrolig meget på utrolig kort tid”, lyder det fra Willerslev.

Tager kritik til sig

Derfor kommer det heller ikke bag på ham, at nogle medarbejdere er utilfredse.

En arbejdspladsundersøgelse fra 2020, som er kommet til Ekstra Bladets kendsakb, viser, at det kun er lidt over en tredjedel af museets centrale medarbejdere i afdelingen FSB – forskning, samling og bevaring – der har tillid til direktionens ledelse.

Og den kritik tager han til sig.

– Museet har været igennem meget store omstruktureringer, som var nødvendige. Det er en stor omstilling, så det er forståeligt, at det både giver bekymringer og møder skepsis og kritik.

– Men jeg tager det meget seriøst, lytter til det og er opmærksom på det, siger han

Samlet set er der dog tillid til direktionen. 60 procent af museets ansatte svarer i undersøgelsen, der blev lavet for 1,5 år siden, at de har tillid til direktionen.

Uddannet antropolog

Oprindeligt er Rane Willerslev uddannet antropolog og har været ansat som professor ved Aarhus Universitet. Han har også udgivet flere bøger.

Før tiden på Nationalmuseet var han direktør for Kulturhistorisk Museum på Universitetet i Oslo fra 2011-2013, og fra 2008-2011 var han chef for de Etnografiske Samlinger på Moesgaard Museum.

Rane Willerslevs tvillingebror er den verdenskendte dna-forsker Eske Willerslev. De to rejste sammen i Sibirien i 1990’erne, hvilket skærpede Rane Willerslevs interesse for eventyr og ekspeditioner.

Sibirien-ekspedition

Den længste ekspedition varede i 12 måneder i det nordøstlige Sibiren. Her boede han med de indfødte folk jukagirerne.

– Jeg var meget fascineret af det med at overleve i naturen og deres måde at se verden på. Der fik man virkelig udfordret sit verdensbillede ved at bo med dem i så lang tid, fortæller han.

Det var flere besøg på Nationalmuseet med sin mormor som barn og en ødegård i Sverige, hvor han øvede overlevelsesteknikker, der drog Rane Willerslev mod det felt, der er blevet hans karrierevej.

Privat bor Rane Willerslev med sin kæreste og deres fælles barn. Han har desuden to børn fra et tidligere forhold.

Eske

Dna-forsker Eske Willerslevs begyndte i den sibiriske ødemark. Den forskning er han internationalt kendt for. Og mere er på vej. 5. juni fylder han 50

Hvorfor døde mammutten? Hvorfor er der alle de her folk, der taler forskellige sprog? Hvad er deres relation?
De spørgsmål, stillede Eske Willerslev sig selv under ture i den sibiriske ødemark efter gymnasiet.

Og i en vis udstrækning er netop de spørgsmål – og flere til – blevet omdrejningspunktet for hans forskning og karriere.

I dag er dna-forskeren, der 5. juni fylder 50 år, anerkendt over hele verden for sin forskning.

Det lå ellers ikke i kortene, at Eske Willerslev skulle tage en lang uddannelse og blive forsker.

– Det kom ret sent i livet. Jeg var relativt dårlig i skolen. Og faktisk har jeg aldrig rigtig brudt mig om at gå i skole. Jeg er ikke sådan en type, der kan lide det, fortæller han.

Sibirien med tvillingebror

Rejserne til Sibirien med tvillingebroren Rane Willerslev, der er museumsdirektør på Nationalmuseet, fik dog Eske Willerslev på andre tanker.

– Da jeg kom hjem, fandt jeg ud af, at det selv at lave forskning, frem for at læse om hvad andre har gjort, er to helt forskellige verdener.

– Hvor jeg synes, det var så ufattelig kedeligt at læse om, hvad andre har gjort, så blev videnskab et eventyr, da jeg selv var forskeren, siger han.

Eske Willerslev er internationalt anerkendt for sine studier af menneskets vandringer på Jorden og af de store istidsdyrs uddøen såsom mammut og uldhåret næsehorn.

Han var også den første i verden til at sekvensere arvemassen fra et fortidsmenneske og har benyttet den teknik til at kortlægge det moderne menneskes vandringer på flere kontinenter.

Aftryk i hele verden

Han har sat aftryk i hele verden. Også i Danmark.

For nylig blev en 2,5 meter høj og fire ton tung bronzestatue af ham rejst i Hørsholm.

Idéen med projektet og statuen er at få flere unge til at synes, at videnskabsfolk er seje.

Og at det lige er Eske Willerslev, statuen forestiller, er han ”pavestolt af”.

– Det er da supersejt. Hvilke andre forskere har ellers fået bygget en 2,5 meter høj bronzestatue af sig selv?

– Der er nogle, der har sagt, det er selvfedhed og sådan noget, og det er det sikkert også. Men ikke desto mindre synes jeg, det er megasejt, siger han.

Håndgribelig videnskab

Netop at gøre videnskab håndgribeligt har været en drivkraft og ambition i Eske Willerslevs karriere.

Og derfor står forskningen absolut heller ikke stille.

– Vi kører stadig ud ad spor, som egentlig bygger helt tilbage på spørgsmålene fra Sibirien. Og vi har flere banebrydende studier på vej, der kommer til at slå alles forestillinger.

– Og så kan jeg ikke sige mere.

Eske Willerslev er professor ved Københavns Universitet og Prins Philips Professor ved University of Cambridge. Derudover er han leder af Center for Geogenetik ved Københavns Universitet, som han selv har etableret.

Udover sin forskning holder han foredrag, skriver bøger og deltager i udsendelser og debatter. Han har gennem tiden vundet flere priser.

• Sådan fejrer hun 70 år på tronen
• Kronprins Frederik fylder 53