Kendissøn lander kæmpe aftale
Brooklyn Beckham har skrevet model-kontrakt med det britiske modebrand Superdry
Brooklyn Beckham, der er søn af fodboldlegenden David Baeckham og den tidligere Spice Girl Victoria Beckham, har landet en kæmpe aftale.
Den 22-årige kendissøn har skrevet en model-kontrakt med det britiske streetwear-modebrand Superdry til en værdi af 1 million britiske pund - eller det, som svarer til 8,7 millioner kroner.
Det skriver The Sun.
Første fotoserie er i hus
Det første fotoserie er angiveligt allerede i hus og vil om kort tid blive præsenteret i forbindelse med åbningen af en ny Superdry-butik i London.
- Det her er en kæmpe mulighed for Brooklyn og vil slå hans navn fast i herre-modeverdenen, siger en kilde til The Sun.
Intet nyt under solen
At Beckham familien gør sig i modeverdenen, er der ikke noget nyt i.
David Beckham har gjort sig som model for adskillige modebrands og Victoria Beckham har sit helt eget.
Og lillebror Romeo Beckham, der i dag er 19 år gammel, stod i spidsen for en julekampagne for high fashion brandet Burberry, allerede da han blot var 12 år gammel.