Kendt forfatter død

Hun døde i sit hjem

Offentliggjort Sidst opdateret

Den svenske forfatter og børneopdragelsesguru Anna Wahlgren er død, 80 år. Hun døde i sit hjem i Goa i Indien, oplyser hendes datter Isadora Cugler til TT.

Den svenske forfatter Anna Wahlgren er død.
Den svenske forfatter Anna Wahlgren er død.

- Vi sørger dybt over at have mistet vores mor. Vi er taknemmelig for alt, hvad hun har givet os og sine børnebørn og oldebørn samt mange flere, hedder det i en fælles meddelelse fra Wahlgrens børn.

Walgren blev mest kendt for bogen "De kære børn" fra 1983, men hun skrev desuden romaner, novellesamlinger og digte.

Fødte ni børn

Hun fødte ni børn og blev kendt som en guru og specialist i børneopdragelse.

I Sverige, hvor "Barnaboken" (De kære Børn) er solgt i mere end en halv million eksemplarer, var Anna Wahlgren i en årrække en af landets førende debattører i spørgsmål om børneopdragelse.

I Norden er De Kære Børn solgt i et oplag på op mod en million, men den er også blevet kraftigt omdiskuteret på grund af dens mange radikale og håndfaste tips.

Det har også vakt stor opsigt, at flere af Wahlgrens børn har kritiseret hendes børneopdragelse og deres egen opvækst i skarpe toner.

Powered by Labrador CMS