Kendt iværksætter og dansedarling har solgt eksklusiv villa

Et millionsalg forgylder Viktoria Franova og app-iværksætteren Jakob Nordenhof Jønck, men parret har stadig taget et tab.

Offentliggjort Sidst opdateret

I 260 dage har den tidligere Vild med Dans-darling Viktoria Franova og hendes mand app-iværksætteren Jakob Nordenhof Jønck, der står bag træningsappen Endomondo, haft parrets bolig sat til salg. Boligen ligger i den eksklusive København-forstad Charlottenlund. Men nu er den blevet solgt efter et par prisjusteringer.

Det store hus var udbudt til salgt for 13.245.000 kroner, men selvom huset på 246 kvadratmeter ligger i et eksklusivt område, så har prisen også taget et lille dyk. Ifølge tinglysningen af handlen, der fremgår det, at prisen er endt på 12.433.000 kroner – altså et dyk på lige over 800.000 kroner. Det skriver Boliga.dk.

Den kendte iværksætter og dansedarling har fået en meget gennemsnitlig pris for husene i området. Ifølge helt nye tal fra tredje kvartals hussalg i netop 2920 Charlottenlund er der nemlig i gennemsnit betalt 49.481 kroner for hver kvadratmeter i postdistriktet, mens Jakob Nordenhof Jøncks kvadratmeterpris lyder på 50.540 kroner.

De skyhøje kvadratmeterpriser gør, at Charlottenlund er det næstdyreste sted i landet at købe huse. Det er kun Hellerup, der har højere kvadratmeterpriser.

Et greb i lommen

De fleste ville nok kyse ved tanken om et tab på 800.000 kroner på en bolighandel, men for Jakob Nordenhof Jønck, der er det nok ikke et beløb, som vælter økonomien. Da han solgte appen Endomondo til tøjgiganten Under Armour tilbage i 2015, der gav virksomheden eftersigende op mod 575 millioner kroner for den danske app.

Senere solgte den danske serieiværksætter endnu en app i form af My Fitness Pal, mens han er igang med sit seneste erhvervseventyr – Simple Feast, der handler om måltidskasser med bæredygtige råvarer.

Kendte.dk har udbedt sig en kommentar hos Jakob Nordenhof Jønck, men han ønsker ikke at deltage.

Powered by Labrador CMS