Kendt musikers luksusvilla solgt

Villaen blev solgt for et svimlende millionbeløb

Boligen set udefra.
Boligen set udefra.
Offentliggjort Sidst opdateret

Sidste år døde den kendte musiker Peter Viskinde, der var medlem af popbandet Big Fat Snake. 

Nu er den tidligere musikers luksuriøse villa blevet solgt efter få måneder på markedet.

Det skriver boligmediet Boliga.dk

Solgt for millionbeløb

Den luksuriøse villa på intet mindre end 433 kvadratmeter blev solgt for et stort millionbeløb. 

Faktisk blev huset solgt for 30,1 millioner kroner, og måske kan man godt forstå den høje salgsprise. 

Boligen er nemlig placeret på en høj grund med udsigt til Aarhusbugten tæt ved Mindeparken og Marselisborg slot. 

Dyreste villa i Aarhus

Salgsprisen på de 30,1 millioner kroner er nok til at gøre handlen til den dyreste, der har fundet sted i 2022 i Aarhus Kommune, skriver Boliga.dk. 

Den overgår også sidste års dyreste villa på 251 kvadratmeter i Risskov, som blev solgt for 29 millioner kroner. 

Peter Viskinde var kendt som guitarist og sangskriver i rockbandsene Malurt og Big Fat Snake. Han døde i marts sidste år.

Du kan se Peter Viskindes luksusvilla her:

Powered by Labrador CMS