Kendt sangers treårige søn diagnosticeret med kræft

Michael Bubles søn Noah er blevet diagnosticeret med kræft.

Den canadiske verdensstjerne er sønderknust over sin søns sygdom. Klik videre for at se et billede af familien.Foto: BRENDAN MCDERMID / SCANPIX
Den canadiske verdensstjerne er sønderknust over sin søns sygdom. Klik videre for at se et billede af familien.Foto: BRENDAN MCDERMID / SCANPIX
Offentliggjort Sidst opdateret

Den kendte sanger, Michael Buble, er sønderknust, efter hans elskede søn Noah er blevet diagnosticeret med kræft. Det skriver det engelske medie Mirror.

Verdensstjernens svigerinde fortæller, at treårige Noah ikke lider af leukæmi som mange har troet. Familien har ikke frigivet nogle detaljer omkring Noahs sygdom, men svigerinden Daniela Lopilato siger, at familien er sønderknust af den rystende diagnose.

Svigerinde giver få detaljer

Den canadiske sanger og hans hustru, den argentinske skuespillerinde Luisana Lopilato, afslørede deres søn sygdom i en udtalelse fredag. Det kommer efter spekulationer, om Noah havde fået fåresyge.

Forældrene forklarede, at Noah er under behandling i USA, men gav ikke nogle detaljer om sygdommen. Michaels svigerinde har derimod givet lidt flere detaljer. En argentinsk journalist læste nemlig en besked fra Daniela højt på morgen TV, hvor der stod:

– For at fortælle jer sandheden er jeg absolut knust. Det er meget nyt. Det eneste jeg beder er, at I ikke spekulerer, for det er ikke alle, der har børn og kan forstå, hvad det her betyder.

I beskeden blev det også fortalt, at Michael og hans kone, ville komme med en udtalelse senere.

– Michael og min søster vil komme med flere udtalelser. Mere kan jeg ikke sige. Men det er ikke leukæmi eller centralnervesystemet, som folk siger. Det er alt, hvad jeg kan sige, lød det fra beskeden.

Stopper turné for søn

Den 41-årige sanger og hans hustru igennem fem år kom med meddelelsen om deres ældste søn på sangerens Facebookside. De har svoret at bekæmpe kræften.

– Vi er knuste over den nylige kræftdiagnose, vores ældste søn Noah har fået. Han er lige nu under behandling i USA.

– Vi har altid været meget tydelige omkring vigtigheden af familie, samt kærligheden vi har for vores børn.

Parret har også en ni måneder gammel søn Elias. De vil begge sætte deres karrierer på pause for at hjælpe deres ældste søn mest muligt. Michael har endda sat sin turné på pause.

– Luisana og jeg har sat vores karrierer på pause for at hellige alt vores tid og opmærksomhed på at få gjort Noah rask. Vi vil vinde den her kamp, står der i udtalelsen.

Kogt i køkkenet

Michael har solgt mere end 55 millioner albummer verden over og står til at være vært ved Brit Awards i februar. I et nyligt interview har han sagt følgende om sine børn:

– Jeg elsker dem mere, end jeg nogensinde vil elske noget eller nogen i hele universet. Det eneste, jeg fortryder, er, at jeg var så længe om at få børn, for jeg havde ingen anelse om det perspektiv, det ville give mig.

Det er ikke første gang Noah er kommet galt af sted. Han er før blevet indlagt på hospitalet, efter han hældte varmt vand ned over sig i parrets hjem i Argentina i juni sidste år.To måneder efter ulykken afslørede Luisana, hvor alvorligt det egentlig havde været.

– Jeg bliver nødt til at pleje hans sår. Han lider fordi det gør ondt, og han klager. Jeg spørger tit migselv, hvorfor det skete, men det var uundgåeligt, fortalte hun i et interview og fortsatte:

– Han kravlede op på køkkenbordet på et øjeblik og hældte varmt vand ned over sig selv. På et tidspunkt fortalte lægen mig, at de blev nødt til at lave hudtransplantationer, men heldigvis begyndte det at hele lidt efter lidt.

“Hvordan kan de stå op hver morgen?”

Hun afslørede også, at efter sin ulykke var Noah på samme etage på hospitalet som børn, der var terminalt syge.

– Jeg ville spørge mig selv: “Hvordan kan de forældre stå op hver morgen og trække vejret?” Fortalte hun til et argentinsk blad og fortsatte:

– Jeg prøver ikke at tænke på det. Jeg tror på at man i de øjeblikke finder styrken et eller andet sted.

Powered by Labrador CMS