Kendt skuespillerinde død: Nu er årsagen klar

Nu er Lisa Sheridans dødårsag kommet for en dag.

Skuespillerinden Lisa Sheridan døde efter alkoholmisbrug. Foto: Ulow/LFI/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

I februar døde den kendte skuespiller Lisa Sheridan. Der blev dengang spekuleret i, at dødsårsagen var selvmord.

Nu skriver People, at hun døde af komplikationer fra kronisk alkoholisme.

Pille-misbrug

Ifølge People er det mediet Radar Online, der er kommet i besiddelse af Sheridans dødsattest.

Lisa Sheridan var 44, da hun døde i sin lejlighed i New Orleans. Hun var kendt fra blandt andet “CSI”, “The Mentalist” og “Halt and Catch Fire”.

I retsmedicinerens rapport fremgik det også, at skuespilleren havde et misbrug af piller til at dæmpe blandt andet angst og søvnløshed.

Derudover havde hun også en hjerneskade pådraget i forbindelse med et fald og en cyste på en æggestok.

Fri for smerte og problemer

Det var hendes manager Mitch Clem, der bekræftede dødsfaldet overfor det amerikanske magasin People.

– Vi elsker alle Lisa meget højt. Vi er er knuste over nyheden om, at hun er gået bort, lød det blandt andet.

En af de personer, der kendte Lisa Sheridan yderst godt er filmskaberen Michael Dunaway, som dengang ifølge Daily Mail sagde, at det beroliger ham, at hendes ‘problemer, smerte og sorg’ er en ting, som hun nu er fri for.

Powered by Labrador CMS