Kendt TV-kok laver ny Netflix-serie

Den danske manuskriptforfatter og TV-kok står bag en ny norsk Netflix-serie, der har fået titlen "Ragnarok".

Forfatter, instruktør, restaurantejer og kok Adam Price. Producenten bag det populære drama Borgen skal lave en nye serie, som foregår i Norge. Det skriver Ritzau, onsdag den 7. november 2018.. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Den prisvindende danske serieskaber Adam Price, som står bag danske tv-serier som “Herrens Veje” og “Borgen”, skal lave en ny Netflix-serie.

Det oplyser streamingtjenesten i en pressemeddelelse.

Tv-serien, som vil være på norsk, har fået titlen “Ragnarok”, og den bliver et såkaldt coming-of-age-drama, som tager udgangspunkt i den nordiske mytologi.

– Vi tror på, at Norden har sin egen stemme, når det kommer til historiefortælling, og det vil vi gerne være med til at vise med denne stort anlagte serie, siger Adam Price i pressemeddelelsen.

Central problematik i fokus

Tv-serien bliver i seks afsnit, og den foregår i den fiktive norske by Edda.

– Serien tager sit udgangspunkt i en problemstilling, som ikke kun mennesker i Norden, men over hele verden, i stigende grad bliver tvunget til at forholde sig til. Nemlig vores klima, som gennem de senere år har været under voldsom forandring, lyder det fra Adam Price.

Den danske serieskaber har senest været aktuel med anden sæson af DR-serien “Herrens Veje”, men står også bag serier som “Anna Pihl”, “Taxa” og den Bafta-vindende “Borgen”, som er solgt til omkring 80 lande over hele verden.

Foruden at være kendt som seriekreatør, så er Adam Price også i særdeleshed kendt for sine kulinariske eventyr, som bliver vist til hele Danmark i form af ‘Spise med Price’. Her går Adam og brormand James Price i krig med alskens retter og råvarer, hvor de særligt er kendt for en særlig glæde for smør.

Optagelserne til “Ragnarok” vil finde sted i både Danmark og Norge i 2019.

Powered by Labrador CMS