Kendt tv-vært død
Uma Pemmaraju blev blot 64 år gammel
Den indisk-fødte, amerikanske tv-vært og journalist Uma Pemmaraju er død blot 64 år gammel.
Det skriver blandt andet People.
Med fra dag ét
Uma Pemmaraju var blandt Fox News pionererne og var med lige fra starten den 7. oktober 1996, hvor nyhedskanalen sendte for allerførste gang.
- Vi er dybt berørte af Uma Pemmarajus død. Hun var en af FOX News' grundlæggere og var på skærmen den dag, vi lancerede kanalen, udtaler Suzanne Scott, administrerende direktør for FOX News Media, i en erklæring
Kandidat i statskundskab
Uma Pemmaraju havde en kandidat i statskundskab fra Trinity University, i San Antonio, Texas.
Hun debuterede som journalist hos San Antonio Express-News og var forbi flere andre tv-nyhedskanaler, blandt andet WBZ-TV i Boston, inden hun landede hos Fox News.
- Uma var en utrolig talentfuld journalist samt et varmt og dejligt menneske. Hun var bedst kendt for sin venlighed over for alle, hun arbejdede sammen med. Vores tanker går til hendes familien, siger Suzanne Scott.
Der er ikke angivet nogen årsag til Uma Pemmarajus alt for tidlige død.