Kendte i kø for at sige et sidste farvel til Per Kirkeby
Onsdag 9. maj døde Per Kirkeby. I dag, lørdag, blev han begravet.
Onsdag 9. maj døde den danske maler og kunstner Per Kirkeby – 76 år gammel. Lørdag blev han begravet fra Grundtvigskirken – selve begravelsen foregik på Bispebjerg Kirkegård.
Kendt lang ud over landet grænser
Ved sin død stod han som en af de mest betydelige malere og billedhuggere i Europa med et væld af udsmykninger bag sig. Værkerne befinder sig både i og udenfor Danmark.
Kunstneren havde mange talenter og kunne både skriver maler, forfatter, filmmager, grafiker og billedhugger på sit CV.
Han studerede geologi fra 1957 til 1965, der blandt andet førte ham ud på flere ekspeditioner til Grønland i 1960’erne.
Han blev uddannet cand.mag. i naturhistorie og geologi fra Københavns Universitet i 1964.
Det var også i denne periode, at han begyndte at male og talentet inden for flere kunstarter foldede sig ud.
Langt CV
Listen er lang. Han har lavet skulpturer, tegnet, skrevet bøger, lavet film i takt med at anerkendelsen på den internationale scene steg.
I 2015 stod Kirkeby frem med en meddelelse til medierne, der angiveligt må have vagt skuffelse hos mange, da han meddelte, at han ikke længere kunne male.
Fik en hjerneskade efter alvorlig fald
Det var en hjerneskade efter et fald ned ad en trappe få år tilbage, der betød, at den 76-årige kunstner ikke længere evnede at få billederne i hovedet ned på lærredet.