Kendte til kæmpe bryllup i Indien
Opsigtsvækkende bryllupsfest holdes over fire døgn i Mumbai med megastjerner som gæster
Reality-tv-stjernen Kim Kardashian og den tidligere britiske premierminister Tony Blair er blandt de internationale gæster, som fredag er i Mumbai for at deltage i en bryllupsfest for sønnen af Asiens rigeste mand, Mukesh Ambani.
Blandt de rigeste
Mukesh Ambani er leder af Reliance Industries, som er et af Indiens største firmaer.
Anant Ambani, den 29-årige søn af Ambani, bliver ved årets bryllup gift med den 29-årige Radhika Merchant, datter af Viren og Shaila Merchant, som også hører til blandt Indiens rigeste. Det skriver AFP.
Hinduistisk ceremoni
Den overdådige bryllupsfest indledes med en traditionel hinduistisk ceremoni fredag efterfulgt af fester gennem fire døgn på Jio World Convention Center i Mumbai, som også ejes af familien Ambani.
Store stjerner på scenen
Blandt artisterne, som skal optræde, er Rihanna og Justin Bieber.
På gæstelisten finder man ud over Kardashian og Blair også Boris Johnson, Saudi Aramco-chefen Amin H. Nasser, Adele, Lana Del Rey, Drake og David Beckham.
Indiens premierminister, Narendra Modi, ventes at deltage i festen i kort tid, når han besøger Mumbai fredag, siger talsmænd for den indiske regering.
Sikrer plads til gæsterne
Modi er blevet kritiseret for at være på tæt på Ambani og andre fra landets rige elite.
Politiet omdirigerer trafikken i hele området for at sikre plads til de mange celebre gæster.
En af verdens rigeste
Ambani er ifølge Forbes verdens nienderigeste mand med en formue på omkring 116 milliarder dollar.
Brylluppet er blevet optaktet med en række andre fester over flere dage, som også har været stjernespækkede.
I marts blev der holdt en tredages fest for det vordende brudepar med 1200 gæster, heriblandt tidligere verdensledere, teknologimagnater og Bollywood-megastjerner.
Teknologimilliardærene Mark Zuckerberg og Bill Gates var blandt deltagerne.