Kirk Douglas’ enke er død
Anne Douglas, der var gift med legenden Kirk Douglas i 65, år er stille sovet ind i sit hjem i Beverly Hills
Anne Douglas, enke efter legendariske Kirk Douglas, er gået bort. Hun sov stille ind i sit hjem i Beverly Hills i Los Angeles, Californien, torsdag den 29. april.
Det meddeler familien ifølge blandt andet Deadline.
Personlig assistent
Anne Douglas, der hele sit liv var en dedikeret filantrop, mødte Kirk Douglas i 1953. Her søgte hun job som personlig assistent for ham, mens han var i fuld gang med optagelserne af filmen ‘Act of Love’.
Hun arbejdede på det tidspunkt som scout for for den amerikanske skuespiller og instruktør John Houston og spillede desuden en rolle i forbindelse med profileringen af Cannes filmfestivalen.
Allerede året efter blev parret gift.
Fik det bedste frem i alle
Anne Douglas fik sønnerne Peter og Eric sammen med Kirk Douglas, ligesom hun var stedmor til nok så berømte Michael Douglas, som hendes mand havde fra et tidligere ægteskab.
“Anne var mere end en stedmor. Hun bragte det bedste frem i os alle. Især i vores far. Far ville aldrig have haft den karriere han fik, uden Annes støtte og partnerskab. Catherine og jeg samt børnene elskede hende. Hun vil altid være i vores hjerter, ” skriver netop Michel Douglas i en erklæring i forbindelse med sin stedmors bortgang.
Anne Douglas levede nøjagtigt som sin mand et meget langt liv. Kirk Douglas var 103 år gammel, da han døde den 5. februar 2020. Hun blev 102.