Det svenske helikopter-kup

De hamrede, sprængte og skar sig gennem bygningen for at få fat i de mange millioner

Mændene skaffede sig adgang til pengene ved at kravle ned gennem et ovenlysvindue med stiger. Foto: Handout fra svensk politi / Overvågning
Mændene skaffede sig adgang til pengene ved at kravle ned gennem et ovenlysvindue med stiger. Foto: Handout fra svensk politi / Overvågning
Udgivet Opdateret

FØLG POLITI-SERIEN CRAZY CRIMES

Det skorter ikke på skøre og skæve politihistorier fra den store verden:

En ged blev anholdt for væbnet røveri. En mand sprang ud af fly med millioner. En vandmelon en plyndrede butik.

Følg her Newsbreak.dk's sommerserie 'Crazy Crimes' 

Nogle gange overgår virkeligheden fantasien, og dette nøje udtænkte kup var så veludført, at selv politiet tog hatten af for tyvenes ihærdighed. 

Ikke desto mindre blev de fleste af mændene idømt lange fængselsstraffe godt et år senere. 

Tidlig på morgenen i september 2009 landede en helikopter på taget af G4S-bygningen i Stockholm.

Det skrev Berlinske Tidende.

Med mukkerter begyndte tre maskerede mænd at smadre et ovenlysvindue og med stiger kravlede de ned i bygningen. 

Her er bygningen, som de store millioner blev stjålet fra. Foto: Holger Ellgaard / Wikimedia
Her er bygningen, som de store millioner blev stjålet fra. Foto: Holger Ellgaard / Wikimedia

Sprang sig igennem

De havde medbragt halve coladåser, som var fyldt med sprængstof, og med dem sprængte de sig vej gennem bygningen. 

Herefter måtte de skære sig igennem et metalgitter for at komme ind til pengene. 

Men dette var blot halvdelen af selve aktionen. Størstedelen foregik udenfor G4S-bygningen. 

På toppen af taget ser man det ovenlysvindue, som de slog i stykker med en mukkert. Foto: Holger Ellgaard / Wikimedia
På toppen af taget ser man det ovenlysvindue, som de slog i stykker med en mukkert. Foto: Holger Ellgaard / Wikimedia

Alle centrale veje ind til området var nemlig blevet låst af med kæder, så politiet ikke kunne køre ind til området. 

Og politiets helikoptere var også sat ud af spil. 

Det kriminelle slæng havde nemlig placeret bombeattrapper på politiets helikoptere. 

Det lykkedes dem at stikke af med knap 40 millioner svenske kroner, og pengene blev aldrig fundet. 

Powered by Labrador CMS