Køber svinedyre vagthunde
En ny trend hitter stort blandt stjerner i den engelske fodboldverden.
En ny trend synes at brede sig blandt stjernerne i den engelske fodboldverden. Flere og flere af dem anskaffer sig vagthunde til at passe på deres ejendele og familier. Det skriver blandt andet The Sun.
Præcis hvorfor vender vi tilbage til.
Artiklen fortsætter under videoen
Blandt de nye hundeejere finder man blandt andet Machester United spillere som Marcus Rashford, Paul Pogba, Wan-Bissaka, Jesse Lingard og Phil Jones.
Der er tale om svinedyre, voksne og færdigtrænede eksemplarer, primært af racerne Tysk, Belgisk eller Hollands Schæfer, leveret af virksomheder med opdræt og træning af vagthunde, som speciale.
Trenden skulle angiveligt været startet i forbindelse med, at Tottenham spilleren Dele Alli i maj måned var udsat for et voldelig røveri i sit eget hjem i London. Han blev blandt andet truet med kniv af røverne, der slap væk med smykker og ure til en værdi af knap tre millioner kroner.
Blandt leverandørerne er virksomheden ‘Elite Protection Dogs’ som blandt andet har stået for en vagthund til West Ham United spilleren Jack Wilshire og som bruger netop den handel til at promovere sig på Instagram.
Samme virksomhed har også netop leveret et ny ‘familiemedlem’ til Arsenal F.C’s spanske manager Mikel Arteta, der således er det nyeste medlem af ‘hundeklubben’. Der er tale om en Hollandsk Schæfer. Prisen for hunden beløber sig ifølge The Sun til 20.000 engelske pund. Det svarer til lige godt 165.000 danske kroner.