Kom indenfor i dette royale barndomshjem
Dronningens barndomshjem er blevet genopført i norsk open air-museum.
Den norske dronning Sonjas barndomshjem er blevet flyttet fra sin oprindelige adresse i Oslo til open air-museet Maihaugen i Lillehammer. I den anledning er huset blevet indrettet med personlige effekter tro mod den originale indretning.
(Artiklen fortsætter under videoen)
På den måde kan det norske folk – og andre interesserede – besøge det royale barndomshjem, som det var i perioden 1937 til 1968. En fotograf har dog været forbi og foreviget nogle af husets mange rum.
Huset er ifølge en pressemeddelelse fra museet opført i 1935 på adressen Tuengen Allé 1b i Oslo. Det er tegnet af Ernst Motzfeldt. Udover at fungere som royalt hjem er det også en tidstypisk fremstilling af arkitektur i 1930’ernes Norge.
Sonja boede det meste af sit unge liv i huset, indtil hun endelig blev gift med kronprins Harald i 1968. Det tog ni år, før de fik velsignelse af kong Olav til det. Før giftemålet var officielt, mødtes kronprinsen og Sonja i al hemmelighed ofte hos familien Haraldsen i huset.
I forbindelse med offentliggørelsen af parrets forlovelse blev et ikonisk fotografi taget af dem på vej ned ad fortrappen til Sonjas hjem. “Her knytter dronningen og hendes barndomshjem sig til vor nationale fortælling. En privat historie blev offentlig og national”, skriver museet.