Skip to main content

Kong Harald syg: Aflyser alt

Den norske konge er blevet sygemeldt med forkølelsessymptomer

Norske Kong Harald er blevet sygemeldt.
Norske Kong Harald er blevet sygemeldt.NTB/Scanpix

Den norske konge Harald har måttet rydde sin kalender som følge af sygdom.

Det skriver det norske kongehus i en pressemeddelelse.

Kongen har fået forkølelsessymptomer, oplyser kongehuset.

Kong Harald, dronning Sonja og kronprins Haakon måtte torsdag i al hast lade sig teste for covid-19, efter det kom frem, at Norges udenrigsminister har testet positiv.

Det fremgår dog ikke, om kongen er testet positiv.

"Alle nødvendige undersøgelser og test vil blive blive gennemført," skriver det norske kongehus i pressemeddelelsen.

Kronprins Haakon er symptomfri og er testet negativ for corona.

Han overtager sin fars plads som leder af fredagens statsråd.

Mødtes med coronaramt minister

Kongeparret og kronprinsen mødtes med udenrigsminister Anniken Huitfeldt få timer før, ministeren tog den positive test torsdag.

Anniken Huitfeldt skulle angiveligt have brugt mundbind og have holdt afstand, da hun mødtes med den kongelige familie.

Ministeren tog en coronatest, der var negativ torsdag morgen, men besluttede sig for at tage en ny test, da hun pludselig fik hovedpine senere på eftermiddagen.

- Jeg ville ønske af hele mit hjerte, at jeg ikke var testet positiv samme dag, som jeg havde audiens hos kong Harald, dronning Sonja og kronprins Haakon, sagde Anniken Huitfeldt torsdag til Dagbladet.

Del din kommentar