Konge sagsøgt af sin dansk-tyske elskerinde

Corinna Zu Sayn-Wittgenstein kræver millioner af spanske Juan Carlos

Tysk-fødte Corinna Zu Sayn-Wittgenstein, der er af dansk oprindelse. Foto: Scanpix/Mikhail Metzel/TASS
Tysk-fødte Corinna Zu Sayn-Wittgenstein, der er af dansk oprindelse. Foto: Scanpix/Mikhail Metzel/TASS
Udgivet Opdateret

Det sendte rystelser gennem det spanske kongehus, da det kom frem, kong Juan Carlos fra 2004 til 2009 var i et forhold med Corinna zu Sayn-Wittgenstein, der har danske rødder.

Skandalen blev ikke mindre af, at affæren senere blev sat i forbindelse med nogle ganske tvivlsomme, økonomiske transaktioner, kongen stod bag.

Vil beskyttes mod ham

De har angiveligt ikke været på talefod siden 2012 og nu skriver Daily Mail så, at hun har indledt et søgsmål mod ham.

Hun kræver flere millioner Euro. Desuden politibeskyttelse og et tilhold, som skal beskytte hende fra ham. 

Overvågning og hadkampagne

Corinna zu Sayn-Wittgensteins påstand er, at Juan Carlos via agenter har overvåget hende.

Ydermere, at hun har været udsat for en hadkampagne på internettet, der har har til formål at fremstille hende som korrupt. Blandt andet overfor sine børn.

- Efter otte års misbrug, også rettet mod mine børn, og uden udsigt til det slutter, ser jeg ikke andre muligheder end at gå rettens vej, siger hun ifølge Daily Mail. 

Powered by Labrador CMS