Kongefamilien ærer ofrene for corona
Hele Spanien, med den kongelige familie i spidsen, holdt et minuts stilhed som starten på ti dage i sorg.
Spanien er en af de nationer, der er hårdest ramt af den globale coronakrise. Næsten 240.000 er konstateret smittet med Covid-19 og flere end 27.000 af de smittede er afgået ved døden.
Artiklen fortsætter under videoen
Alle de berørte blev, anført af kong Felipe VI og dronning Letizia samt deres døtre, prinsesse Leonor og prinsesse Infanta Sofia, onsdag den 27. maj hyldet med ét minuts stilhed. Det skete som starten på en 10 dage lang, national sorg-periode til ære for og minde om alle de, der har mistet livet på grund af den forfærdelige sygdom.
De kongelige bidrog til cermonien fra en plads foran Zarzuela-paladset uden for Madrid. Familien, der alle var klædt i sort, stod med bøjede hoverder foran deres lands flag, som var hejst på halv, da byer over hele landet blev tavse. Millioner over hele Spanien sluttede sig til hyldesten.
Efterfølgende delte kongefamilien også et opslag på deres Twitter-profil fra ceremonien.
”Spanien fortsætter med at græde over de mange tusinder af landsmænd, vi har mistet i denne pandemi,” står der blandt andet skrevet i opslaget, der også viser fotos af familien.
España llora por tantos miles de compatriotas que hemos perdido en esta pandemia. Muchos siguen haciéndole frente para salir adelante. A todos, junto a sus familias, les debemos nuestro recuerdo, nuestro duelo y nuestro cariño. pic.twitter.com/zuX04Gh139
— Casa de S.M. el Rey (@CasaReal) May 27, 2020
Det er første gang de to unge prinsesser er blevet set offentligt siden udbruddet af pandemien, der har tvunget lande over hele kloden til at lukke ned.
De var dog med i en video-streaming fra slottet den 23. april, som er officiel bogdag i Spanien. Her læste de en passage fra Don Quixote højt for seeren og benyttede samtidig også lejligheden til at give udtryk for deres støtte til landets unge under nedlukningen.