Kongefamilien raser over BBC

Det britiske kongehus reagerer skarpt på ny dokumentar, public service-stationen netop har sendt

Dronning Elizabeth, prins Charles og prins William reagerer voldsomt skarpt på en ny BBC-dokumentar, 'The Princes and The Press' der blev sendt mandag aften.
Dronning Elizabeth, prins Charles og prins William reagerer voldsomt skarpt på en ny BBC-dokumentar, 'The Princes and The Press' der blev sendt mandag aften.
Offentliggjort Sidst opdateret

BBC sendte mandag det første af i alt to afsnit af en ny dokumentar, 'The Princes and The Press', og det har mildest talt fået kongehuset helt op i det røde felt.

Af dokumentaren fremgår det blandt andet, at kilder helt inde i kongehuset løbende har plantet negative oplysninger og historier om prins Harry og hertuginde Meghan hos pressen.

Fælles erklæring

Det har nu fået dronning Elizabeth, prins Charles og prins William til at reagere i en fælles og sjælden skarp erklæring.

Det skriver Daily Mail

"En fri, ansvarlig og sober presse er af afgørende betydning for et sundt demokrati. Men alt for ofte bliver overdrevne og ubegrundede påstande fra unavngivne kilder præsenteret som fakta, og det er skuffende, når nogen, inklusive BBC, giver dem troværdighed," står der blandt andet i erklæringen.

Mere på vej

Harry og Meghan valgte med udgangen af marts 2020 at trække sig som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus.

De har flere gange nævnt netop pressehetz som en af de væsentlige årsager til beslutningen.

I det omfang BBC's planer står ved magt, vil andet afsnit af dokumentaren løbe over de britiske TV-skærme mandag den 29. november. 

Powered by Labrador CMS