Kongehusekspert fælder dommen

Grevinde Alexandras reaktion på fratagelse af titler er bemærkelsesværdig højrystet, mener ekspert

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er en opsigtsvækkende, men på sin vis en naturlig udvikling, at prins Joachims børn mister prinse- og prinsessetitlerne.

Det siger Sebastian Olden-Jørgensen, historiker ved Saxo Instituttet på Københavns Universitet og kongehusekspert.

- For nogle generationer siden var kongefamilien lille, men nu er den faktisk stor. En regulering er naturlig, siger han.

Alexandra er sur

Hans vurdering er, at kongehuset formentlig er bange for, at der bliver for mange prinser og prinsesser.

- Hvor mange privilegerede unge mennesker, synes offentligheden det er en god idé at have løbende rundt? Det er ikke kun et spørgsmål om apanage og den slags, det er et spørgsmål om status.

Olden-Jørgensen henviser desuden til, at samme regulering er foretaget i Sverige.

SEBASTIAN OLDEN-JØRGENSEN.
SEBASTIAN OLDEN-JØRGENSEN.

Grevinde Alexandra har over for B.T. reageret kraftigt og sagt, at børnene føler, at de mister deres identitet.

Den reaktion kalder Sebastian Olden-Jørgensen for "bemærkelsesværdig højrystet og direkte".

Ikke sjovt

- Kongehuset forsøger at sælge det som en frihed, at de sætter de unge mennesker fri ved at fratage dem prinse- og prinsessetitlerne. Det er så en frihed, som i hvert fald grevinde Alexandra ikke synes er særlig sjov for dem at have, siger han.

Powered by Labrador CMS