Kongehusets tidligere kok gennemgår et smertehelvede

Den kendte tv-kok - og tidligere royale kok - Jesper Vollmer gennemgår et smertehelvede efter en operation.

Billedet er fra 2015, da Jesper Vollmer stadig var kok i Kongehuset. (Foto: Scanpix)
Offentliggjort Sidst opdateret

Jesper Vollmer, tv-kokken fra DRs ‘Spis og spar’-programmer har netop gennemgået en større håndoperation på Rigshospitalet i København.

Kokken, der er tidligere chefkok i kongehuset – og gift med Annette Heick – har lidt af funktionsnedsættelser i sin højre tommelfinger, siden han tilbage i 2015 kom slemt til skade under en ferie til Thailand med sin familie. Det skriver Ekstra Bladet.

Til samme avis fortæller kokken, at operationen, der fandt sted torsdag, gik godt – men at han er stærkt mærket af smerter:

– Jeg troede egentlig, at jeg skulle hjem i går, men jeg har kæmpet enormt meget med smerter siden operationen, og derfor ville lægerne gerne beholde mig natten over. Min hånd føltes som en overfyldt vandballon efter operationen på grund af gipsen, og det gjorde virkelig bare nas, så jeg havde en rigtig hård og smertefuld dag i går, fortæller Jesper Vollmer til Ekstra Bladet.

Kokken har fredag delt et billede på sin Instagram-profil. Her melder han sig fit for fight til at returnere til sit arbejde allerede fredag aften:

Powered by Labrador CMS