Kongelig anerkendt popstjerne frygter fremtiden

I år er det 10 år siden, den 17-årige Christopher Lund Nissen fra Amager satte sin underskrift på en kontrakt med pladeselskabet EMI og langsomt men sikkert begyndte sin forvandling til popfænomenet Christopher.

Først skulle gymnasiet gøres færdigt, men da albummet “Colours” udkom i 2012, var vejen mod stjernerne banet for sangeren.

Hyppig hitliste-gæst

Med numre som “Told You So”, “Limousine” og “Tulips” er Christopher blevet en hyppig gæst på de danske hitlister, og når sangeren fredag udkommer med sit fjerde studiealbum, “Under The Surface”, er det endnu en byggesten i drømmen om at cementere sig som en af Danmarks største stjerner.

Men noget har ændret sig undervejs – både med Christopher og med musikken. Væk er den popsmarte ungkarl, der skrev sange om sine mange erobringer og vilde byture.

Ind er trådt en mand med noget på hjerte.

– Jeg havde ikke lyst til, at lave endnu en letbenet popplade. Der er nødt til at være en anden tyngde i det, jeg skriver. Jeg kan ikke lave flere “Hey there sexy lady”-sange. Det kan jeg ikke, for det er ikke der, hvor jeg er længere, siger sangeren.

Fra teenager til voksen

De seneste 10 år har han ikke bare udviklet sig fra at være en usleben diamant, der kom ind fra sidelinjen og væltede Danmark bagover til at være en garvet hitmager, som danskerne er på fornavn med.

Han har også udviklet sig fra at være teenager til voksen mand.

En voksen mand, der har købt en lejlighed, passer sin daglige træning, rejser verden rundt og som i sommer gik på knæ og friede til sin kæreste gennem fire år, modellen Cecilie Haugaard.

– Jeg er blevet ældre og tænker over nogle andre ting, og det kommer til udtryk i musikken. Nu skal jeg giftes og slå mig ned, og det er for eksempel det, sangen “Monogamy” på det nye album handler om, siger Christopher.

Ikke lyst til at blive ældre

Selv om han er blevet voksen, med alt hvad det indebærer, er det dog ikke uden en form for nervøsitet.

For mens popstjernelivet unægteligt er alt det, han drømte om, da han i sin tid sad på sit værelse i barndomshjemmet på Amager med en guitar i hænderne og øvede sig, til fingrene bogstaveligt talt blødte, så kan det stadig føles som om, det er et eventyr, der til enhver tid kan slutte igen.

– De seneste år har jeg ikke glædet mig til min fødselsdag, som jeg gjorde, da jeg var barn. Jeg har ikke lyst til at blive ældre. For mig er det en frygt for, at den bedste tid, den ligger bag mig. Altså, hvis jeg skal være helt ærlig: Har jeg peaket? Jeg føler, at jeg hele tiden skal overgå mig selv, og det kan jeg godt frygte ikke at kunne, siger han.

– Jeg ville ønske, jeg kunne stoppe tiden. Men samtidig ved jeg jo også godt, at man ikke kan blive ved med at tage så store spring, som jeg har taget indtil videre. Nu er jeg 27, og det er bare gået op ad indtil videre. På et eller andet tidspunkt skal det jo flade ud, siger han.

Det skal bare helst ikke være endnu.

– Frygten er jo, at det ligger lige rundt om hjørnet, der hvor det stagnerer. Det er ligesom at trække en plastikpose ned over hovedet på mig, jeg får nærmest åndedrætsbesvær, fordi jeg kan slet ikke holde ud, hvis det ikke skulle blive ved med at blive højere og vildere, siger han.

Bud fra udlandet

Lige nu er der dog intet, der tyder på, at Christopher har nået toppen. For selv om der her hjemme er få koncertsteder og festivaler, der ikke allerede har haft besøg af sangeren mere end en håndfuld gange, så har der vist sig at være et stort marked for sangerens musik i Asien, ligesom at Tyskland også er begyndt at fatte interesse for den blonde popcharmør.

– Der er jo hele tiden gode nyheder, og hver gang telefonen ringer, er det sådan “Årh! fedt mand! Highfive!” Men det kan jo også pludselig være “Du kunne desværre ikke sælge nogen billetter der og der”.

– Det kommer jo nok til at ske på et eller andet tidspunkt, det har det jo gjort for alle. Men for mig er det sådan et billede på det at blive voksen. Man er ikke den nye mere. Man er ikke ham den unge, hvor alle er sådan: “Wow, hvem er han?”, siger Christopher.

– Det er ret vildt ikke have den der overraskelses-underdog-faktor. Ligeså snart der kommer en eller anden form for succes, så kommer der også bare nogle forventninger, siger han.

Store forventninger til sig selv

Det er dog ikke kun andres forventninger, han skal forholde sig til. Det er også hans egne. Det mærker han især, når han går i studiet.

– Jeg kan huske, da jeg lavede “Told You So” (Christophers andet studiealbum, der udkom i 2014, red.). Det var en helt anden proces, for det var letbenet, og det skulle være lidt flyvsk og sådan lidt “Fuck, om det lyder lidt som Justin Timberlake, det er jo ham jeg lytter til, lad os nu køre med det”, siger Christopher.

– Der var ikke noget med, at det skulle være originalt. Det var ikke så tænkt, det var mere intuitivt, og mere bare det, jeg har lyst til. Men lige pludselig sidder jeg i studiet og bremser mig selv, fordi “Det er fedt det der, men det er også lige lidt for Bruno Mars-agtigt”, forklarer sangeren.

Men man kan ikke fremtvinge et hit. Og jo mere man forcerer det, jo længere væk fra sig selv kommer man, har han erfaret.

– I jagten mod at være mere original begynder man at bremse sig selv, fordi man bare ikke gør det, der falder en mere naturligt.

– Det har tvunget mig til virkelig at prøve at lukke øjnene for alt, der hedder referencer til andre kunstnere, og bare skrive det, jeg har lyst til at skrive, siger han.

• Nu skal Christopher lære at danse
• Christopher: -Det føles som at starte forfra på karrieren

Derfor starter mange af hans sange som memoer på hans telefon eller med en guitar i sofaen.

– Det er, når jeg sidder helt alene, at jeg kan mærke, hvad det er, jeg virkelig gerne vil fortælle, siger han.

I efteråret udkom singlen “Irony”, der også findes på sangerens nye album. I sangen funderer Christopher over alle de ting, han gør, selv om han godt ved, han burde lade være. Nummeret, der er streamet mere end 8 millioner gange på Spotify, kalder han en af sine mest personlige til dato.

– Jeg føler virkelig, at det åbnede en dør til en ny form for sangskrivning. Det er endnu mere ind under overfladen. Det er derfor, at albummet er endt med at hedde “Under The Surface”, siger Christopher.

– Jeg føler, at jeg bliver ved at skrælle et lag af i forhold til min sangskrivning, og nu føler jeg, at jeg nærmest ikke kan komme tættere på. Det er så ærligt som det kan være, siger han.

“Under The Surface” og singlen “My Heart” udkommer den 22. februar.