Bekymrede danskere: Ringet 1 million gange

Siden Dyrenes Beskyttelse i 2011 lancerede vagtcentralen 1812, har telefonlinjen nu rundet 1 million opkald fra bekymrede borgere.

Når affald bliver smidt i naturen, kan det være en regulær dødsdom for mange dyr. KLIK FOR MERE. Foto: Dyrenes Beskyttelse
Når affald bliver smidt i naturen, kan det være en regulær dødsdom for mange dyr. KLIK FOR MERE. Foto: Dyrenes Beskyttelse
Udgivet Opdateret

Siden Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 officielt gik i luften 17. august 2011, er det er blevet til over 1 million opkald.

Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

De har handlet om alt lige fra påkørte hjorte og svaner med fiskekroge i næbbet til anmeldelser af hvalpefabrikker og grovere sager om vanrøgt og mishandling af dyr.

– Lanceringen af vores vagtcentral har været en milepæl for dyreværnsarbejdet i Danmark. Hvor man før skulle ringe til forskellige myndigheder alt afhængig af, om det drejede sig om en syg sæl, en påkørt ræv eller vanrøgt af en hund, så fik danskerne pludselig som nogle af de første i verden ét telefonnummer, man kunne ringe til på alle tidspunkter af døgnet om dyr i nød. Og vi har haft travlt lige fra første dag. Sidste år modtog vi mere end 124.000 opkald, hvilket var ny rekord, siger Yvonne Johansen, dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse.

Dyrenes Beskyttelse driver landets største dyreværnsberedskab, som udover vagtcentralen 1812 også består af blandt andet internater, vildtplejestationer, frivillige kredsformænd og dyrereddere, dyreambulancer.

Derudover samarbejder Dyrenes Beskyttelse med politiet, Falck, Fødevarestyrelsen, Naturstyrelsen, schweisshundeførere, træklatrere og mange andre for at give dyr i nød den rette hjælp.

Powered by Labrador CMS