Kongelig succes på vandet
Felipe kom på podiet ved den traditionelle Kings Cup Regatta ud for Palma
Som blandt andet kronprins Frederik og norske kong Harald, er også spanske kong Felipe en ivrig sejlsportsmand.
Kongen og dronning Letizia er lige nu på ferie på Mallorca sammen med deres to døtre, prinsesse Leonor og infanta Sofia, og det har han benyttet til at deltage i Kings Cup Regatta ud for Palma.
Ifølge Royal Central endda med stor succes.
En flot nummer to
Felipe deltog i klassen 'ORC 1' ombord på båden Aifos, hvor den øvrige besætning bestod af personel fra det spanske forsvar, og sluttede som en flot nummer to.
Det fornemme resultat ble senere fejret med et besøg på en nyåbnet restaurant, Mia i Portixol, der ejes og drives af den mallorcinske stjernekok Guillermo Cabot.
Havde mor og moster med
Med var både fruen og døtrene samt også kongens mor, eksdronning Sofia, og hendes yngre søster, prinsesse Irene.
Se flere billeder fra dagen herunder.