Kronprinsen: - Det kommer til at tage tid
Norges kommende konge tager nu bladet fra munden i debatten om sin søster og hendes noget kontroversielle forlovede
Debatten om hvorvidt norske prinsesse Märtha Louises forhold til og forlovelse med den selvudråbte amerikanske shaman, Durek Verrett, skal have konsekvenser for hende, raser i Norge.
Her er der kræfter, som mener, hun skader kongehuset og bør fratages sin prinsessetitel.
Et vanskeligt tema
Nu udtaler hendes yngre bror, kronprins Haakon, sig om sagen til norsk TV2.
- Det er et vanskeligt tema, synes jeg. På den ene side er min søster jo blevet forlovet, og jeg har lært Durek Verrett at kende, og synes, det er hyggeligt at være sammen med han. Jeg vil gerne, at han føler sig velkommen i familien. Samtidig føler jeg et stort ansvar for institutionen, siger han.
Kommer til at tage tid
Kronprins HaakonHan forklarer også, at man i kongehuset selvfølgelig er opmærksom på debatten og erkender, at noget af det, der er blevet sagt og gjort, er kontroversielt.
- Vi skal tale om det og finde en vej frem. Og det forsøger vi at gøre, siger han diplomatisk, og tilføjer, at det kommer til at tage tid.