Kronprinsen skal opereres igen

Kronprins Haakon er nødt til at gå under kniven igen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er knap en måned siden, at kronprins Haakon måtte under kniven. Den gang var det problemer med en særlig knogleudvækst i øret. Det kaldes i fagtermer for exostose, der er den mest almindelige form for knoglesvulst, og indgrebet er ganske simpelt. Typisk vil man skære hul på huden og efterfølgende fjerne udvæksten med en mejsel.

Men nu er den galt igen for kronprinsen, der kan se frem til endnu en operation i øret, skriver norske VG.

– Jeg må troligt tage den samme operation en gang til – på det andet øre, forklarer kronprinsen Haakon til VG.

Problemet kan i nogle tilfælde gå ud over hørelsen, og derfor er det en god idé at få det opereret hurtigt. Haakon fik i marts foretaget det kirurgiske indgreb på Rigshospitalet i Oslo, og kongehuset meddelte dengang i en pressemeddelelse, at kronprinsens program i to uger vil være kraftigt reduceret.

Selvom de officielle programpunkter blev kraftigt decimeret, så var kronprinsen ved godt mod.

– Jeg har det godt. Det var ikke dramatisk. Det er slet og ret ørekanalerne, som er tætte. Så jeg fik en operation, lød svaret dengang til NTB.

Der er endnu ikke sat et tidspunkt for den nye operation, men kronprinsen oplyser, at det ikke haster med at få foretaget en operation.

Powered by Labrador CMS