Kronprinseparrets børn får frie tøjler
Der er udsigt til frit valg på alle uddannelseshylder så at sige.
I det norske kongehus har vi ligesom i det danske store traditioner for, at de kongelige skal tjene i militæret som en del af deres ungdom – og måske også en del af deres uddannelse. I Norge har både kong Harald og kronprins Haakon gjort det i løbet af deres liv.
I dag er kronprins Haakon admiral i det norske søværn, general i hæren og general i luftvåbnet, præcis som kong Harald er. Det har aldrig været skrevet ved lov, at de kongelige skal tage en militær uddannelse, men dette har alle hidtil gjort af egen lyst.
Men kronprins Haakon har ingen planer om at traditionen skal fortsætte – altså medmindre at hans børn selv ønsker det.
– Vi har i generationerne før valgt det, lidt ud fra det synspunkt, at det er en fornuftig måde at gøre det på og få en uddannelse, fortæller kronprins Haakon til fagbladet Soldatnytt, skriver Dagbladet.
– Når det gælder mine børn, så får de selv lov at bestemme. Jeg er en forældre og kan give råd ligesom alle andre forældre.
Skal snart se sig om
Prinsesse Ingrid Alexanddra er efterhånden fyldt 15, mens prins Sverre Magnus er 13. Dermed er det snart ved at være tid til, at de royale skal tænke på, hvad der skal ske videre i livet. Og selvom kronprinsen ikke selv ved presse dem i retning af militæret, så har han et godt indtryk fra dengang, at han uddannede sig til soldat.
– Jeg oplevede det som et fint fællesskab. Vi havde det godt. Der var meget at gøre, da der var ekstremt mange fag på kort tid. I tillæg havde vi øvelser og sejladser. Det var tryk på skolen, og det var rart. Min familie var jo ikke i Bergen, så jeg havde jo en del tid, fortæller kronprinsen videre i interviewet.
Efter Haakon afsluttede sin tid i militæret tog han til USA, hvor han studerede ved Berkeley.