Kronprinsesse chokerer i ny bog

Den hollandske kronprinsesse kommer med stor erkendelse i ny biografi

Kronprinsesse Catharina-Amalia er slet ikke klar til tronen, afslører hun i ny bog
Kronprinsesse Catharina-Amalia er slet ikke klar til tronen, afslører hun i ny bog
Udgivet Opdateret

Den 7. december kan hollandske kronprinsesse Catharina-Amalia fejre 18 års fødselsdag.

I den anledning er der netop udkommet en biografi, 'Amalia', om den kommende monark.

Her udtaler hun sig meget åbent om sit liv, og ikke mindst udsigten til en dag at skulle være sit lands dronning.

Det skriver Reuters.

Ikke parat til tronen

Kronprinsessen siger blandt andet, at hun slet ikke er parat til at blive dronning endnu. Men også, at den dag det skal være, så er hun der for sit land.

Kronprinsesse Catharina-Amalia ses her sammen med sin far, kong Willem-Alexander af Holland.
Kronprinsesse Catharina-Amalia ses her sammen med sin far, kong Willem-Alexander af Holland.

Hun fortæller desuden, at såfremt hun ikke havde været nummer et i tronrækkefølgen, så ville hun sandsynligvis være gået efter en karriere indenfor musikken eller ridning, som er hendes helt store interesser. 

Afstået fra apanage

Kronprinsessen overraskede i øvrigt stort den forgangne sommer, da hun afstod fra den apanage, hun er berettiget til, når hun fylder 18.

Helt præcist 1,6 millioner Euro – eller det, der svarer til lige i underkanten af 12 millioner danske kroner – om året.

Hun begrundede det blandt med, at hun finder det upassende at modtage pengene, mens hun studerer og således ikke arbejder for dem.

Powered by Labrador CMS