Kronprinsesse i stor sorg

Kronprinsesse Kiko af Japan har mistet sin far

Kronprinsesse Kiko.
Kronprinsesse Kiko.
Udgivet Opdateret

Japanske kronprisesse Kiki har mistet sin far Tatsuhiko Kawashima. Han døde torsdag den 4. november 81 år gammel på St. Luke’s International Hospital i Tokyo, hvor han blev indlagt den 19. oktober.

Det oplyser det kejserlige hof ifølge Royal Central.

Doktorgrad og professor

Tatsuhiko Kawashima var økonomiprofessor emeritus ved Gakushuin University og boede i årevis på Gakushuin Universitys fakultetskollegie med sin familie. 

Han havde en mastergrad fra universitetet og studerede også i udlandet. Han fik blandt andet en doktorgrad fra Ivy League University of Pennsylvania i USA. 

Her underviste han i et år, før han flyttede tilbage til Tokyo og Gakushuin University.

Officiel sorgperiode

Dødsfaldet betyder, at kronprinsesse Kikos nærmeste familie nu går ind i en officiel sorgperiode. 

Kronprins Akishino vil være i en sørgeperiode i syv dage, mens kronprinsessen selv er i officiel sorg i 90 dage. 

To af kronprisparrets tre børn, prinsesse Kako og prins Hisahito, vil være i sorg i 30 dage, mens deres datter, Mako Komuro, der for nylig giftede sig borgerligt, ikke officielt skal være i sorg.

Powered by Labrador CMS