Kronprinsesse i trøjen
Victoria er gået i gang med et militært uddannelses-program, der strækker sig over det meste af 2022

Svenske kronprinsesse Victoria skal klædes på med 'viden og forståelse for forsvarets opgaver og aktiviteter på strategisk, operativt og højere taktisk niveau.
I den forbindelse påbegyndte hun mandag et uddannelsesforløb, der strækker sig over det meste af 2022, meddeler kongehuset.
I forsvarets hovedkvarter
Første uddannelsesdag foregik i forsvarets hovedkvarter, hvor kronprinsessen deltog i militærstrategisk stabsorientering.
Herefter fulgte træning og oplæg i blandt andet ledelse af forsvaret, verdenssituationen, forsvarspolitiske emner og styrelsens opgaver og formål.
I løbet af foråret vil uddannelses-programmet i første omgang indeholde en række en-dags lektioner i forsvarets hovedkvarter.
På et højere taktisk niveau
Herefter følger deltagelse i det såkaldte Solbacka-kursus, der af en uges varighed, og som primært henvender sig til ledende medarbejdere i myndigheder, kommuner og erhvervslivet.
Senere på efteråret følger deltagelse i en militærstrategisk og operativ kommandoøvelse samt træning vedrørende et højere taktisk kommando-niveau.