Kronprinsesse og dansk tennisstjerne inspirerede børn

Kronprinsesse Mary og Caroline Wozniacki var med torsdag formiddag, da der var en tennis-event i forbindelse med Børnehjælpsdagen.

Offentliggjort Sidst opdateret

For tredje år i træk indtog den internationale tennisstjerne Caroline Wozniacki KB’s baner sammen med anbragte børn og unge for at inspirere dem til mere fysisk aktivitet og vedholdenhed.

Det skete i forbindelse med Børnehjælpsdagen.

Det var anden gang den velgørende tennis-event blev afholdt med deltagelse af kronprinsesse Mary.

Eventen var arrangeret af Caroline Wozniackis danske sponsor, E-boks, og hjælpeorganisationen Børnehjælpsdagen, som kronprinsessen er protektor for.

Se billederne øverst i artiklen…

Fakta

Børnehjælpsdagen arbejder med at styrke anbragte børn og udsatte unge i Danmark, så de får bedre mulighed for et selvstændigt voksenliv.

Hjælpeorganisationen har særligt fokus på at styrke målgruppens mentale og fysiske robusthed gennem en lang række tilbud, der finder sted over hele landet.

Sidste år fik 9.720 anbragte børn og udsatte unge direkte glæde af Børnehjælpsdagens arbejde.

Powered by Labrador CMS