Kronprinsessen på skolebænken
På den sidste dag af kronprinsparrets erhvervsfremstød i Frankrig besøgte kronprinsesse Mary en fransk skole, hvor de lærer dansk.
Den sidste dag af kronprins Frederik og kronprinsesse Marys erhvevsfremstød i Frankrig var delt i to.
Mens kronprinsen fokuserede på iværksætteri og cybersikkerhed, besøgte kronprinsesse Mary den franske skole Lycee Lamartine sammen med den franske præsidentfrue Brigitte Macron.
Diskuterer mobning
Kronprinsesse Mary skulle onsdag formiddag besøge den franske skole Lycee Lamartine sammen med præsidentfruen Brigitte Macron. Det fremgår af Kongehuset.
Artiklen fortsætter efter videoen
Det helt særlige ved skolen er, at eleverne har mulighed for at lære dansk.
Agendaen med besøget er dog, at de to magtfulde kvinder skal tale om mobning. Én sag som kronprinsessen er meget investeret i.
Pigekoret underholdte
Men kronprinsesse Mary var ikke den eneste udsendte fra Danmark på skolebesøg.
DR PigeKoret havde også en helt særlig rolle ved besøget. De fik nemlig, i samarbejde med skolens kor, lov til at synge et par sange under besøget.
Sange som både kronprinsessen og Brigitte Macron overværede.
DR PigeKoret havde inden den endelige optræden afholdt en workshop med skolens kor, for at lære dem en sang med tekst af Halfdan Rasmussen, skriver DR i en pressemeddelelse.
Siden foråret 2018 har Kronprinsesse Mary været protektor DR PigeKoret.
Uden kronprinsen
Mens kronprinsesse Mary brugte tid sammen med den franske præsidentfrue, brugte kronprins Frederik tiden på noget helt andet.
Fra morgenstunden besøgte kronprinsen Station F, der er verdens største campus for iværksættervirksomheder.
Kronprinsen fortsatte derefter til det franske økonomi- og finansministerium, hvor han deltog i et round table-møde om cybersikkerhed.
Godt nok er erhvervsfremstødet slut for kronprinsparret, men arbejdet fortsætter. Torsdag aften er de værter for en middag i anledningen af C40 World Mayors Summit.