Kylie Jenner er blevet mor
Superstjernen afslører på Instagram, at hun er blevet mor.
Kylie Jenner er blevet mor.
Det afslører realitystjernen fra Kardashian-familien på Instagram.
Den 1. februar blev Kylie Jenner mor til en datter:
– At være gravid har været den smukkeste, stærkeste og mest skræmmende oplevelse, jeg har haft i hele mit liv, og jeg kommer faktisk til at savne det, skriver Kylie Jenner.
Hun takker desuden sin familie og sine venner for at støtte hende og hjælpe hende med at have holdt sin graviditet privat.
Dedikerer video til datteren
Kylie Jenner har lagt en næsten 12 minutter lang video på Youtube – en video, der er dedikeret til datteren.
I videoen ses Kylie Jenner, der viser maven frem under graviditeten og der er hilsner fra veninderne.
I slutningen af videoen kan man høre fødslen er i gang og til sidst ses et glimt af den nyfødte datter.
Også søsteren Khloe Kardashian er gravid. Det er dog uvist, hvornår hun har termin.