Landmands-tv høster et væld af reality-priser

TV2-programmet om de kærlighedssøgende landmænd tager igen i år et væld af statuetter ved Reality Awards.

Lene Beier og landmændene er rasende populære. Foto: Free/Tv2
Offentliggjort Sidst opdateret

Det første blik, den første date, det første, famlende kys. I Landmand søger kærlighed er seerne med hele vejen, når de charmerende bønder går på jagt efter deres eneste ene.

Fredag aften blev det populære tv-program hyldet til den store guldmedalje, da der blev uddelt Reality Awards i Imperial biografen i København.

Programmets deltagere kunne nemlig hente priser for årets scoring – her var det Ruud og Emmas kys, der sejrede hos juryen – årets par, som Michael og Vibeke nu kan kalde sig, årets tv-vært, som Lene Beier kunne hente en statuette for, og årets mandlige deltager, som Ruud fra Himmerland kunne tage prisen som.

Det er andet år i træk, at Landmand søger kærlighed napper en række priser ved showet, der hylder programmer i realitygenren.

Nye programmer hyldet

Mens Robinson Ekspeditionen, der efterhånden har mange år på bagen, stadig viser sig som et populært program, var der også plads til at hylde nogle af de nye realityprogrammer, der har set dagens lys.

Således kunne Drengene fra Kanten og Prinsesserne fra Blokken, der på dr.tv har givet et sjældent indblik i den yngre generation på henholdsvis Lolland og den københavnske vestegn, sammen tage prisen hjem som årets mest grænseoverskridende realitydeltagere.

Her er alle prisvinderne

Årets scoring: Emma og Ruud (Landmand søger kærlighed)

Årets par: Michael og Vibeke (Landmand søger kærlighed)

Årets caster: Prinsesser fra Blokken

Årets vært: Lene Beier (Landmand søger kærlighed)

Årets sociale mediebruger: Fie Laursen

Årets bedste overkrop: Mathias Lynge (Robinson Ekspeditionen)

Årets øjeblik: Amalie i terapi med Mikkel (Amalies baby)

Årets bryster: Nikita Klæstrup (Til middag hos)

Årets bemærkning: Fie Laursen: “Fra nu af, vil jeg være ærlig.”

Årets newcomer: Caroline (Paradise Hotel & Robinson Ekspeditionen)

Årets konkurrencedrevne program: Robinson Ekspeditionen

Årets karakterdrevne program: Familien fra Bryggen

Årets kvindelige deltager Camilla Framnes (De unge mødre)

Årets mandlige deltager: Ruud (Landmand søger kærlighed)

Juryens Særpris: Familien fra Bryggen

Årets mest grænseoverskridende realitydeltager: Valdemar og Anglo (Drengene på Kanten), Emma, Siri, Isabel, Simone (Prinsesser fra Blokken)

/ritzau/FOKUS

Powered by Labrador CMS