Landsholdsstjerne indlagt

Joakim Mæhle må holde en uventet pause fra fodbold

Offentliggjort Sidst opdateret

Den danske landsholdsspiller Joakim Mæhle er ukampdygtig den næste uges tid, efter at han mandag måtte opereres for blindtarmsbetændelse.

Det fortæller han til B.T., over for hvem han samtidig oplyser, at han efter planen kommer hjem fra hospitalet senere onsdag.

Årsag ukendt

- Jeg ved ikke, hvordan det er opstået, men heldigvis var det kun det. Det tager ikke så lang tid at komme sig, siger lægerne, så det kunne jo være meget værre, siger Mæhle til bt.dk.

- En uge til 10 dage, så må jeg træne igen, siger lægerne. Sådan er det. Jeg er snart på højkant igen.

Misser kommende kamp

Dermed er den danske back som minimum ude af Atalantas kommende kamp hjemme mod Verona 18. april.

- Det var pisse dejligt at se Christian for at være ærlig. Jeg tror ikke engang, at der var så mange, der vidste, han kom, siger Joakim Mæhle om Christian Eriksens besøg i landsholdslejren.
- Det var pisse dejligt at se Christian for at være ærlig. Jeg tror ikke engang, at der var så mange, der vidste, han kom, siger Joakim Mæhle om Christian Eriksens besøg i landsholdslejren.

Der er ingen forestående landsholdsopgaver, så Kasper Hjulmand skal ikke til at spejde efter en anden løbestærk og målfarlig mand til kanten.

HVEM ER JOAKIM MÆHLE?

Navn: Joakim Mæhle

Alder: 24 år (født 20. maj 1997 i Østervrå)

Beskæftigelse: Professionel fodboldspiller

Nuværende klub: Atalanta B.C.

Noteret for 25 A-landskampe og dertil ni mål.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS