Landskendt komiker anmeldt for dyresex
Tobias Dybvad er kommet ud i noget af en kattepine efter et opslag på Facebook - nu er den kendte komiker politianmeldt.
Hvis du har set TV2 Zulu i de seneste år, så er du nok stødt på komikeren Tobias Dybvad i TV-programmet ‘Dybvaaaaad’. Men nu er den populære komiker blevet politianmeldt efter et opslag på det sociale medie Facebook.
– Det vil glæde dig at høre, at vi har lavet en lille bagom optagelse fra dengang, jeg fistede (indførte en knytnæve analt på, red.) den fineste lille ko i gågaden.
Under denne tekst har komikeren delt en video fra programmet.
Og denne besked har nu fået komikeren politianmeldt af Tobias Holm, der er medlem af Veganerpartiet, skriver TV2.
Et stødende opslag
Hos Veganerpartiet mener Tobias Holm, at den tekst som komikeren har skrevet er af seksuel karakter.
– At man hiver en ko med ned på en gågade og binder den fast, hvorefter en voksen lægmand stikker hele armen op i enden på den, må man forvente har været en ulempe for koen, siger Tobias Holm til TV2.
Hvis Tobias Dybvads gågade-stunt er af avls-, produktionsmæssige eller veterinære grunde, så er det ifølge Dyreværnsloven i orden. Men det er her, at Tobias Holm mener, at komikeren har begået en ulovlig handling.
Tobias Dybvad lavede opslaget om at ‘fiste’ dyret som en parodi på TV2-programmet ‘Landmand søger kærlighed’. Tobias Dybvad har i en SMS til TV2 oplyst, at han ikke ønsker at kommentere eller forholde sig til anmeldelsen, men at han derimod blot vil komme ind på sagen i et kommende afsnit af hans populære TV-show.
Du kan se indslaget her.