Lars Lilholt klar med ny sang

Lars Lilholt er frisk efter han for nogle måneder siden blev opereret. Nu er han klar med en ny sang.

Lars Lilholt er frisk efter han for nogle måneder siden blev opereret. Nu er han klar med en ny sang. Foto: Claus Fisker/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Lars Lilholt er klar med den første sang, som vil være med på hans kommende album.

Det skriver han på Facebook:

– Så er vi i gang med den første sang til den nye plade. En sang Shaka Loveless producerer.

Lars Lilholt oplyser desuden, at nummeret kan høre i DR Aftenshowet på DR1 tirsdag aften.



Lilholt måtte aflyse turné

Lars Lilholt måtte sidst i august indstille sin resterende turné efter ordre fra lægen.

Han skulle opereres i ryggen for to diskusprolapser og en spinalstenose (forsnævring af rygmarvs kanalen, red).

Den 22. september var der nyt om Lilholts situation:

– Jeg kan gå igen og jeg har faktisk ingen smerter. Min personlige rekord er, at jeg kan gå en kilometer. Men så skal jeg også ned at ligge. Lægerne siger, at hvis jeg følger træningen, så er jeg klar efter jul, fortalte Lars Lilholt i en video.

Det er tilsyneladende gået hurtigere end forventet. Lars Lilholt er nemlig allerede i gang med at indspille nye sange til et nyt album.

Powered by Labrador CMS