Lars Løkkes påskeferie: Besøger dette uhyre
Statsministeren er på påskeferie et sted, hvor myten om uhyret lever.
Folketinget er taget på påskeferie.
Det gælder også Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V).
Han er taget en tur til Skotland – nærmere betegnet Loch Ness, hvor Loch Ness-uhyret skulle leve, afslører statsministeren på sin Instagram-profil:
– Så ikke “Nessie”, men fandt til gengæld en flot regnbue ved Loch Ness. God påskeferie, skriver Lars Løkke Rasmussen.
Gammel myte
Loch Ness-uhyret er en kryptid, der siges at leve i den skotske ferskvandssø Loch Ness, skriver Wikipedia.
Det berømte Loch Ness-uhyre har fået kælenavnet Nessie. Myten om Loch Ness-uhyret har sin begyndelse i 1933, men historier om formodede observationer af søuhyrer i Loch Ness går meget længere tilbage.
Beviserne for uhyret består af videnspåstande og tvivlsomt fotografisk materiale og er sandsynligvis et mix mellem svindelnumre og ønsketænkning.