Lars von Trier indrømmer: -Jeg drikker igen

Lars von Trier indrømmer, at han drikker igen.

På et pressemøde indrømmerde Lars von Trier, at han stadig drikker. Foto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den danske filminstruktør Lars von Trier er begyndt at drikke igen.

Det fortalte han tirsdag til den danske og internationale presse, der mødte ham på settet til hans kommende film “The House That Jack Built”.

Her blev den danske instruktør spurgt ind til, om han stadig holder sig fra alkohol og stoffer, efter at han tidligere har meldt ud, at han vil lægge rusmidlerne bag sig.

– Jeg er ikke vendt tilbage til disse vaner, kun delvist. Jeg drikker, men jeg arbejder på ikke at gøre det så meget, siger Lars von Trier og tilføjer spøgefuldt:

– Uheldigvis er der ikke kommet nogle stoffer i min retning.

På spørgsmålet om hvorfor han nu har valgt at tale åbent om sit tidligere misbrug af alkohol og rusmidler, forklarer Lars von Trier, at det skyldes hans producer og de folk, som har midlerne til at finansiere film.

Lars von Trier har tidligere udtalt til Politiken, at han var i tvivl om, hvorvidt han stadig kunne lave film, efter at han havde droppet alkohol og andre stimulanser.

Filmen “The House That Jack Built” handler om seriemorderen Jack, som over 12 år begår en række mord.

I hovedrollen som Jack ses amerikanske Matt Dillon, der spiller over for blandt andre skuespillerinden Uma Thurman og danske Sofie Gråbøl.

Filmen ventes at få premiere til næste år.

Se videoen fra Ritzau nedenunder…

Powered by Labrador CMS