Legendarisk band gæster Danmark

Næste år lægger Iron Maiden vejen forbi Copenhell. Det bliver anden gang, at bandet spiller på festivalen

Iron Maiden bekræftet til københavnsk musikfestival næste år.(Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017)
(Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017)

Offentliggjort Sidst opdateret

Til næste år får musikfestivalen Copenhell besøg af et af heavy metal-genrens helt tunge navne.

Bandet Iron Maiden genoptager nemlig i 2022 sin Legacy of the Beast-verdensturné, som blev sat på pause i 2020. Turnéen kommer til at lægge vej forbi Danmark, hvor Iron Maiden vil spille på Copenhell 2022.

Det oplyser arrangøren bag musikfestivalen på Facebook.

Næste års optræden bliver den anden for Iron Maiden på Copenhell. Bandet optrådte også i 2014 på festivalen, der koncentrerer sig om metalmusik.

– Det er en kæmpestor fornøjelse for os at afsløre, at Iron Maiden vender tilbage til Copenhell til næste år, skriver arrangøren i opslaget.

Iron Maiden blev dannet i 1975. Siden har de engelske artister i bandet gjort det verdenskendt med numre som “The Trooper”, Hallowed Be Thy Name” og “Run to the Hills”.

Powered by Labrador CMS