Legendarisk guitarist død

Rockstjernen John Miles er død 72 år gammel

John Miles er gået bort efter kort tids sygdom. Han blev 72 år.
John Miles er gået bort efter kort tids sygdom. Han blev 72 år.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den legendariske, britiske rock-guitarist John Miles er gået bort 72 år gammel.

Han døde søndag den 5. december omgivet af sine nærmeste. 

Det skriver blandt andet Mirror.

Bekræftet af familien

Dødsfaldet er også blevet bekræftet af familien i et opslag på stjernens Facebook-profil.

"Vi er knuste over at måtte meddele, at 'Mr Music' John Miles desværre er sovet stille ind efter meget kort tids sygdom, står der i opslaget. 

"Han var en kærlig ægtemand, far og bedstefar. Han vil blive savnet, skriver familien videre. 

Turnerede med store navne

John Miles var først og fremmest kendt for sine ballader . Ikke mindst storhittet 'Music Was My First Love And It Will Be My Last' fra 1976. 

Andre vil også huske ham for et mangeårigt turne-samarbejde med store navne som Tina Turner, Jimmy Page og Joe Cocker.

John Miles efterladers sig sin hustru Ellen samt to børn og to børnebørn. 

Powered by Labrador CMS