Legendarisk komiker død

Han blev betegnet som en gigant indenfor britisk komedie. Torsdag døde Barry Cryer 86 år gammel

Den ikoniske, britiske komiker, skuespiller og forfatter Barry Cryer.
Den ikoniske, britiske komiker, skuespiller og forfatter Barry Cryer.
Udgivet Opdateret

Den britiske komiker, skuespiller og forfatter Barry Cryer er gået bort.

Han døde tirsdag den 25. januar 86 år gammel.

Det skriver blandt andet Mirror.

Dødsfaldet bekræftes også i en erklæring fra familien, der fortæller, han sov stille med et smil på læben og omgivet af alle sine kære.

En gigant indenfor britisk komedie

Mirror beskriver Barry Cryer som en 'gigant' indenfor britisk komedie.

Hans karriere strakte sig over flere årtier og han opnåede at arbejde sammen med ikoner som for eksempel Tommy Cooper, Les Dawson og Bob Hope. 

Manden bag flere komedier

Barry Cryer vil ikke mindst blive husket som en del af BBC Radio 4's show 'I'm Sorry I Haven't A Clue', der blev sendt første gang helt tilbage i 1972, og for sin medvirken i 'Monty Python's Flying Circus'.  

Men også som  manuskriptforfatteren bag adskillige komedier. Han har blandt andet skrevet flere afsnit til TV-serien 'Doctor in the House'.

Barry Cryer efterlader sig sin hustru Theresa, fire børn, syv børnebørn og et oldebarn.

Powered by Labrador CMS