Legende død efter hjerteanfald
Michel Blanc blev 72 år gammel
Den legendariske franske skuespiller Michel Blanc er gået bort.
Han døde tidligt fredag morgen på et hospital i Paris, efter han om natten var blevet ramt af et hjerteanfald.
Reaktion fra præsident Macron
Blandt de, der har reageret på den triste nyhed, er Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.
- Han fik os til at græde af grin og rørte os til tårer. Et monument for franske film er forsvundet. Vores tanker går til hans kære, skriver præsidenten blandt andet i et opslag på det sociale medie 'X'.
Vil blive husket globalt
Michel Blanc vil blive husket for en lang række roller på både teaterscenen og på film.
Ikke mindst som 'Jean-Claude Dusse' i film-komedien 'Les Bronzés', fra 1978, der nærmest har fået kultstatus. Ikke bare i Frankrig men også globalt under den engelske titel 'French Fried Vacation'.
Michel Blanc blev 72 år gammel.