Lene Beier forlader Danmark

Nu forfølger hun og manden en gammel drøm

Offentliggjort Sidst opdateret

Den populære tv-vært Lene Beier overrasker med en vild nyhed. 

Sammen med hendes mand Anders Beier og to drenge Arthur og Otto rykker hun teltpælene op og flytter til Østrig. 

- Vi har truffet en rigtig, rigitg vild beslutning i løbet af det sidste halve års tid (...) Vi har besluttet os for at sælge det dejlige hus i Søvang, som vi elsker (...) for at forfølge en 20 år gammel drøm om at købe et lille hotel, fortæller tv-værten i en video på Instagram.

Det leder familien efter

Parret understreger i videoen, at børnene er med på idéen. 

- Vi har alle fire kigget hinanden i øjnene og snakket det igennem og er alle sammen enige om, at det er det her, vi gerne vil. Vi er klar til at slippe med begge hænder, lyder det fra Lene Beier.

De er på udkig efter et lille hotel med plads til 15-20 værelser, som de vil bygge om.

Fortsætter som tv-vært

Familien har valgt drive hotel i Østrig, fordi det er nemt at komme frem og tilbage til Danmark. Desuden elsker de at stå på ski i bjergene.

Man behøver ikke at frygte, at Lene Beier stopper som tv-vært, selv om hun nu kaster sig ud i et hoteleventyr. 

Lene Beier og familien flytter til Østrig for at drive hotel. (Arkivfoto).
Lene Beier og familien flytter til Østrig for at drive hotel. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS