Leo trodser lægernes advarsel: Tilbage på scenen

Torsdag aften var Leo tilbage på scenen i duoen Sussi & Leo.

Sussi og Leo som man kender dem. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix.
Sussi og Leo som man kender dem. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Leo trodser lægernes advarsel om at vende hurtigt tilbage på scenen sammen med Sussi. Advarslen har Leo fået efter han inden for de sidste par måneder har været gennem to store hofteoperationer, nyresvigt og en stafylokokinfektion.

Men torsdag aften stod Leo på scenen i duoen Sussi & Leo, der gav koncert på demenscentret Pilehuset i Brønshøj, skriver bt.dk.

– De har rynket en del på næsen over det, for de så helst, at jeg blev hjemme og slappede af. Men jeg kan ikke se, at der skulle være en risiko ved det. Sussi er her jo til at passe på mig, siger Leo til bt.dk.

61-årige Leo havde da heller ingen problemer med at få publikum til at skråle med på “Smoke on the water”. Det var som om, han aldrig havde været væk, skriver avisen.

Se billederne fra koncerten i aftes øverst i artiklen…

Powered by Labrador CMS