Lille charmerende prins Louis fylder år
I dag er det tre år siden prins William og hertuginde Kate blev forældre for tredje gang
Se flere fotos i galleriet ovenfor
I dag den 23. april kan prins Harrys og hertuginde Kates ‘mindstemand’ prins Louis af Cambridge, eller Louis Arthur Charles, fejre tre års fødselsdag.
Det bliver blandt andet fejret med det herligste foto af fødselaren, hans mor har taget og begunstiget de royale fans med i et opslag på Instagram.
Klar til at indtage verden
På billedet ser man den lille storsmilende prins klar til at indtage verden – og skolen – på sin cykel.
“Taget tidligere i denne uge af hertuginden af Cambridge inden hans første dag i børnehaveklassen. Hertugen og hertuginden er fornøjede over at dele et nyt foto af prins Louis,” står der i teksten på opslaget.
Han er nummer fem i den britiske tronarvefølge efter sine to søskende, fem-årige prinsesse Charlotte, syv-årige prins George, sin far, prins William og sin farfar, prins Charles.
Se flere fotos i galleriet ovenfor